Navneændring: Hele familien skiftede navn

Også sønnike William på bare 5 år

Som selv bestemte sit nye navn ud fra de navnelister, jeg havde sendt til familien.

Familien taklede Williams navneskift SÅ godt, synes jeg.

Williams mormor var kvinden, der fik sat det hele i gang.

Mormor havde nemlig tidligere skiftet navn hos numerolog

Dog uden at mærke de store ændringer.

Vi aftalte derfor, at hun skulle have et navneskift hos mig, hvor også undernumeroskoperne kom på plads.

Det gjorde de, men det stoppede ikke her, for…

Mormor havde også nogle døtre

Den ene datter ville gerne skifte navn, og det kom ret hurtigt i stand.

Den anden datter var noget mere tøvende, og der skulle altså noget overtalelse til.

Der gik nok en 3 – 5 måneder, før datter 2 også var klar (med lidt pres fra mig, som mormor skriver i en mail til mig).

Samtidig skrev mormor, at hun var så lykkelig over, at datter 2 også havde skiftet navn.

Det vil så sige at indenfor en kort periode, var der hele 3 navneændringer i familien.

Navneændring på navneændring i familien afstedkom

At også mormors lille barnebarn William på 5 år ville skifte navn. Heldigvis.

Mor og mormor var nemlig blevet klar over, at Williams navne ikke var de bedste, og derudover havde William også et udfordrende livstema – (læs om livstema her)

Mormor har så efterfølgende på mail beskrevet for mig, hvordan det hele foregik med Williams navneændring, både hjemme i familien og i Familieretshuset.

Stor stor tak til mormor for at fortælle mig al dette ❤️

Nu til William og hans navneændring

Mormor beskriver (mormor skulle hjælpe til med Williams nye navn):

“Jeg besøger min datter, svigersøn og barnebarn William om søndagen for at finde et nyt navn til William, han er med i processen og skal selv bestemme, hvad han skal hedde. Han er meget flyvsk, kravler rundt på møblerne og siger hele tiden nej til de navne, der bliver foreslået.

Jeg (mormor) tænker, at han ikke er klar, og vi holder derfor en lille pause, fortsætter igen og nævner navne.

Da navnet Matthias bliver nævnt, lyder et rungende JA. Far og mor fortæller William, at han ikke kommer til at hedde det samme som far og mor til efternavn, men at det bliver Fisker, hvorefter William straks siger:

“Det fordi vi godt kan lide at fiske 😃”

Williams nye fornavn var hermed fundet, og derefter ventede processen med selve det formelle navneskift.

Godkendelse af Williams navneændring i Familieretshuset

Som numerolog må jeg sige, at jeg synes, at det hele foregik så fint, og under hensyn til Williams tarv. Familieretshuset ville nemlig sikre sig, at Williams nye navn ikke blev presset ned over hovedet på ham.

Mormor fortæller:

“Vi sender Williams navne afsted til godkendelse, og allerede dagen efter er der mail fra Familieretshuset om, at de gerne vil snakke med William og at hans forældre ikke må være der imens. Familieretshuset kan dog gå med til, at Williams moster er med, for William er meget indadvendt, når det gælder fremmede mennesker.

(Også når jeg (mormor) kommer på besøg, går der en rum tid, før William tør op. Jeg synes faktisk, at det var blevet rigtigt slemt).

I Familieretshuset spørger de ind til, om William gerne ville skifte navn og det siger han ja til. De spørger også, om han gerne vil hedde Matthias plus nogle andre spørgsmål.

Det ender med at Familieretshuset siger ja til at godkende Williams nye navne.

William fik derfor sine nye navne den 14/5 😊”

Vi får en helt ny Matthias

Mormor skriver til sidst:

At William efter sit navneskift til Matthias heller ikke virkede så genert/indadvendt som han plejede, og at han kom over og gav kram og det plejer han ikke at gøre.

Så jeg er SÅ glad for, at jeg gjorde hvad jeg gjorde, og forældrene er også glade for det, og at vi får en helt ny Matthias 😊

Nu mangler jeg faktisk kun min egen søn, men han er så stejl og tror ikke på det, så det sker nok aldrig, øv øv øv….

Tak til dig, for alle de gode undernumeroskoper du har lavet til os, og det bliver nok ikke sidste gang, for jeg bliver forhåbentlig mormor til flere børnebørn 😊”

Jeg er meget taknemmelig over sådanne mails

Og over at mormor vil bruge tid på at fortælle mig om det også.

Stor tak herfra ❤️

Læs også om navneændringer uden undernumeroskoper her!

Læs andre artikler i samme kategori:

Christie Elene Mogensen

Jeg er uddannet efter den kaldæiske numerologis principper, hvor undernumeroskop og vurdering af de bedste årstalsrækker indgår som en helt central del i vurderingen af det bedste navneskift. Jeg har i mange år arbejdet i den offentlige sektor, sjovt nok med tal, men det var ikke ligefrem ønskejobbet for mig. Samtidig var jeg med årene blevet meget spirituel, men jeg kunne ikke lige se et retningsskift. Det var først, da jeg stødte på numerologien, at jeg for alvor følte, at her var noget, jeg skulle undersøge nærmere.