Numerologi 7: Søger du dybere svar i livet, er intuitiv, spirituel og idealistisk? Så er du nok 7’er

Grundvibration 7, Neptun

Grundvibrationen udregnes på baggrund af den dato, du er født.  Din grundvibration relaterer til en planet og giver dig nogle helt særlige karakteristika.

Du er 7’er i grundvibration, hvis du er født den 7., 16. eller 25. i en måned.

Du er påvirket af Neptun

Neptun er en smuk blå planet, der repræsenterer vores åndelige og spirituelle udvikling og forbindes med intuition, drømme og evner til at forene alle livets modsætninger og paradokser.

7 tallet – balanceret

Stærk intuition – visdom – at være på rette sted på rette tidspunkt – social magnetisme – dyb indsigt i livets store mysterier – psykiske evner – stærk kreativitet – idealistisk – universel forståelse – ser tingene i et højere perspektiv – søger de dybere svar i livet

Personlighed

Med et 7 tal som grundvibration, er du den intuitive type, der søger de dybere svar i livet. Du ved, der er noget, der er ’større end dig’ 🙂

Du vurderer livet gennem et højere perspektiv, og din universelle forståelse for, at alt har sin plads i Kosmos, gør at du føler ligeværd med andre mennesker, da du forstår, at alle på hver sin måde bidrager til Universets sammenhæng.

Åbne kanaler til Kosmos

Du anerkender med dine åbne kanaler til Kosmos, at alt hvad du ser og alt hvad der viser sig i dit liv, er et udtryk for guddommelig timing.  Du forstår at alting er forbundet og observerer og ser den dybere mening bag tingene i stedet for at dømme.

Din intuition og høje visdom guider dig gennem hele livet, og du er god til at være på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, så du ved hvilken vej du skal gå, også businesswise.

En af dine udfordringer kan være, at du ikke stoler på din intuition/mavefølelse, og derved lukker ned for din spirituelle evner.

7 tallet – ubalanceret

Frygtstyret – angst – psykisk ustabilitet – tvangstanker – virkelighedsflugt – afhængigheder – navlepilleri – depressiv – religiøs – manglende jordforbindelse – ’syge’ overbevisninger og standpunkter – nervøsitet – for åbne spirituelle kanaler – paranoid – overfortolker

Tarotkort

Tarotkortet for 7’eren er Himlens Stridsvogn (The Chariot).

Stridsvognen afbilder helten, der beslutsomt og med selvsikkerhed begiver sig ud på sit livs rejse mod selvudvikling.

Sfinkserne repræsenterer livets kontraster (nat og dag), som sammen med stjernegardinet hentyder til 7’erens stærke intuition.

Hjulene er et symbol på himmel og jord og står for, at 7’eren gennem sin intuition formår at være på rette tid og sted og derved præsenteres for både muligheder og penge.

Nøgleord for The Chariot er selvkontrol, fremgang, sejr, at finde vejen, intuitive svar, åndelighed, drømme og tankens kraft.

Vil du vide mere – så prøv en grundtolkning

Ovenstående beskrivelse giver kun et lille indblik i, hvilke personlige karakteristika du har med dig.

Din fødselsdato og dit fulde navn danner basis for et såkaldt numeroskop, der er en beregningsmodel, der viser alle de tal og energier, du har med dig.

Disse tal spiller sammen og det fulde numeroskop, der i virkeligheden er meget komplekst, giver et ret præcist billede af hvem du er, og hvilke styrker og svagheder, du har med dig.

Kunne du tænke dig en lidt grundigere tolkning og blive klogere på, hvilke energier, du derudover har med dig, så tilbyder jeg en grundtolkning til 299,- kr.

Grundtolkningen finder du her.

Læs andre artikler i samme kategori:

Christie Elene Mogensen

Jeg er uddannet efter den kaldæiske numerologis principper, hvor undernumeroskop og vurdering af de bedste årstalsrækker indgår som en helt central del i vurderingen af det bedste navneskift. Jeg har i mange år arbejdet i den offentlige sektor, sjovt nok med tal, men det var ikke ligefrem ønskejobbet for mig. Samtidig var jeg med årene blevet meget spirituel, men jeg kunne ikke lige se et retningsskift. Det var først, da jeg stødte på numerologien, at jeg for alvor følte, at her var noget, jeg skulle undersøge nærmere.