Numerologi 4: Er du den rastløse og rebelske type, der ønsker at føle sig unik og anderledes? Så kan du være 4’er

Grundvibration 4, Uranus

Grundvibrationen udregnes på baggrund af den dato, du er født.  Din grundvibration relaterer til en planet og giver dig nogle helt særlige karakteristika.

Du er 4’er i grundvibration, hvis du er født den 4., 13., 22. eller 31. i en måned.

Du er påvirket af Uranus

Uranus er en planet, der skiller sig ud fra de øvrige planeter i solsystemet. Dette aspekt er indbegrebet af dig, for du ønsker at være unik og anderledes.

4 tallet – balanceret

Innovativ – opfinder – pioner – first mover – nytænker – geni – tør udfordre autoriteter – god til teknologi – ser muligheder i enhver situation – gør det ‘uventede’ – nysgerrig – rebelsk

Personlighed

4 tallet repræsenterer innovation, nysgerrighed, ønsket om at skabe forandringer og evne til at tænke ud af boksen. Som 4’er får du konstant nye ideer, du skal afprøve eller teste, ligesom du gerne eksperimenterer for derigennem at lære af dine erfaringer. Du følger begejstret med i, hvad der sker af banebrydende ting i samfundet, og du er glad for nye teknologiske tiltag og muligheder.

4-tallet står derudover for reformation og ændringer, hvilket er grunden til, at 4 tallet hyppigt ses hos videnskabsmænd, opfindere eller politikere, for 4 tallet ser altid nye muligheder.

Anti-mainstream

En 4’er er ofte ’anti-mainstream’, og vil for alt i verden ikke ligne eller gøre som alle andre. Det kan komme til udtryk på den måde de klæder sig, den musik de hører, deres hobbyer osv. osv. Hvis 4’erens ’ideer’ skulle gå hen og blive mainstream, vil de sandsynligvis opgive interessen for deres ’koncept’.

4’eren er også den rastløse type, der lynhurtigt kommer til at kede sig og føle uro, hvis der sker for lidt. Mange 4’ere kan tillige have svært ved at binde sig, da de søger friheden og let føler sig fastlåst, hvilket også er grunden til at mange 4’ere fungerer bedst som selvstændige.

Du har en rebelsk side

Som 4’er har du en rebelsk og anti-autoritær side, der primært skyldes dit store frihedsbehov – hvorfor alle de regler, især de uskrevne, der forhindrer 4’eren i at gøre som det passer ham?

En 4’er bliver derudover ofte opfattet som ’en rasmus modsat type’ – der godt kan finde på at være på tværs bare for at være det (det skyldes nysgerrigheden). 4’ere skal lige se, hvad der sker, hvis de siger eller gør det modsatte af alle andre 🙂

4 tallet – ubalanceret

Er kontrær – mærkelig – utroværdig – det sorte får – anderledes men kun for at være det – kan ikke kende forskel på højre og venstre – problemer med autoriteter – skifter mening for tit – oprørsk – flyvsk – rastløs – kommer hurtigt til at kede sig – upålidelig – hykler

Tarotkort menes at være gået tabt

4 tallet har ikke noget tarotkort!

Tarotkortet for 4 tallet menes at være gået tabt, da opbevaringsstederne for okkult og numerologisk viden endte i flammer under en invasion.

En anden forklaring på hvorfor 4 tallet ikke har et tarotkort er, at 4 tallet for at skille sig ud, vælger slet ikke at have et.

Vil du vide mere – så prøv en grundtolkning

Ovenstående beskrivelse giver kun et lille indblik i, hvilke personlige karakteristika du har med dig.

Din fødselsdato og dit fulde navn danner basis for et såkaldt numeroskop, der er en beregningsmodel, der viser alle de tal og energier, du har med dig.

Disse tal spiller sammen og det fulde numeroskop, der i virkeligheden er meget komplekst, giver et ret præcist billede af hvem du er, og hvilke styrker og svagheder, du har med dig.

Kunne du tænke dig en lidt grundigere tolkning og blive klogere på, hvilke energier, du derudover har med dig, så tilbyder jeg en grundtolkning til 599,- kr.

Grundtolkningen finder du her.

Læs andre artikler i samme kategori:

Christie Elene Mogensen

Jeg er uddannet i og anvender den kaldæiske numerologi (kaldes også oldtidens numerologi) efter August Darius Danielssons principper. Jeg har i mange år arbejdet i den offentlige sektor, sjovt nok med tal, men det var ikke et bevidst valg, jeg traf. Samtidig var jeg med årene blevet meget spirituel, men jeg kunne ikke lige se et retningsskift. Det var først, da jeg stødte på numerologien, at jeg for alvor følte, at her var noget, jeg skulle undersøge nærmere.