Numerologi 3: Er du ambitiøs, perfektionistisk, god til teoretisk lærdom og elsker alenetid? Så er du muligvis 3’er

Grundvibration 3, Jupiter

Grundvibrationen udregnes på baggrund af den dato, du er født.  Din grundvibration relaterer til en planet og giver dig nogle helt særlige karakteristika.

Du er 3’er i grundvibration, hvis du er født den 3., 12., 21. eller 30. i en måned.

Du er påvirket af Jupiter

Jupiter er den største planet i vores solsystem og ligesom Jupiter fylder en 3’er normalt meget i omgivelserne. I balance repræsenterer Jupiter succes, vækst og ekspansion, men i ubalance ‘forstørres’ eventuelt modsatte aspekter også.

3 tallet – balanceret

God strateg – giver aldrig op – gør drømme til planer – er struktureret – perfektionistisk – viljestærk – altid på forkant – tålmodig – nyder rejsen mod succes – humoristisk sans – ambitiøs – fast besluttet

Personlighed

3-tallet står derudover for højt intellekt, lederskab, intelligens, kritisk sans, teoretisk lærdom og ikke mindst en kæmpe vindermentalitet, hvorfor 3-tallet også bliver kaldt for det intellektuelle tal. 3’ere er ofte belæste, videbegærlige og meget målrettede.

Derudover har 3’eren ikke noget  imod at arbejde hårdt og få ’ting’ til at vokse. Ofte kan 3’eren fremstå som en ’enmandshær’, der foretrækker at gøre alt selv, fordi han/hun mener, ​​at hvis ting skal gøres ordentligt, er man nødt til selv at gøre det.

Er du repræsenteret af 3 tallet, er du generelt mere interesseret i rejsen end i selve målet (jagten er bedre end fangsten).

For en 3’er er det super vigtigt at have succes!

Introvert side

3’ere kan virke lidt kølige og reserverede, men det skyldes at de har en introvert side, der giver behov for at trække sig tilbage. Stort behov for at være alene. Derudover er 3’ere enormt kræsne i forhold til valg af partner og venner, heller single end med den forkerte partner m.m.

3 tallet – ubalanceret

Bagklog – arrogant – bedrevidende – fordømmende – sort/hvid i sine holdninger – super kritisk – alt eller ingenting attitude – ’lonely wolf’ – snobbet – overlegen – kontrol-freak – går aldrig på kompromis – diktatorisk – nægter at indrømme nederlag – pragmatisk på en negativ måde

Tarotkort

Tarotkort for 3 tallet er Kejseren (The Emperor).

Kejseren er et udtryk for autoritet, magt, lederskab, struktur og dominans samt en kolossal vindermentalitet. Han tager gerne kampen op og går selv forrest. At give op kunne aldrig falde ham ind.

Kejserens røde klædedragt står for energi, styrke, handlekraft og action, mens den lille kugle i hans venstre hånd symboliserer at hele kloden er hans domæne – han regerer hvor han kommer frem.

Materiel succes, selvkontrol, ambitioner, udadrettethed, ansvarsbevidsthed, selvkontrol, maskulin kraft og viljestyrke er nøgleord for kejseren.

Vil du vide mere – så prøv en grundtolkning

Ovenstående beskrivelse giver kun et lille indblik i, hvilke personlige karakteristika du har med dig.

Din fødselsdato og dit fulde navn danner basis for et såkaldt numeroskop, der er en beregningsmodel, der viser alle de tal og energier, du har med dig. Disse tal spiller sammen og det fulde numeroskop, der i virkeligheden er meget komplekst, giver et ret præcist billede af hvem du er, og hvilke styrker og svagheder, du har med dig.

Kunne du tænke dig en lidt grundigere tolkning og blive klogere på, hvilke energier, du derudover har med dig, så tilbyder jeg en grundtolkning til 599,- kr.

Grundtolkningen finder du her.

Læs andre artikler i samme kategori:

Christie Elene Mogensen

Jeg er uddannet i og anvender den kaldæiske numerologi (kaldes også oldtidens numerologi) efter August Darius Danielssons principper. Jeg har i mange år arbejdet i den offentlige sektor, sjovt nok med tal, men det var ikke et bevidst valg, jeg traf. Samtidig var jeg med årene blevet meget spirituel, men jeg kunne ikke lige se et retningsskift. Det var først, da jeg stødte på numerologien, at jeg for alvor følte, at her var noget, jeg skulle undersøge nærmere.