✨ Når navneskift går galt – og hvorfor du ikke skal gøre det selv
Jeg forstår godt, hvis du er nysgerrig på numerologi og overvejer at ændre dit navn for at få mere flow, glæde eller balance i livet. Mange føler sig draget af de stærke vibrationer, som f.eks. 23/5 og 24/6 – og ja, de er virkelig gode! Men jeg vil gerne dele en vigtig erfaring med dig: numerologi er ikke noget, man bør kaste sig ud i på egen hånd.
Jeg møder ofte mennesker, der selv har forsøgt at sammensætte deres navne – enten efter at have læst om numerologi online eller fordi de er faldet for navne, der ser ud til at give “gode tal”. Problemet er bare, at et navn, der ser godt ud isoleret, kan skabe store ubalancer sammen med andre navne, og det kan få konsekvenser for både dit velbefindende, dine relationer og dit livs retning.
Forestil dig, at du bliver vild med navnet Emelie Nørgård. Emelie giver 23/5 – stærk beskyttelse, god kommunikation, forretningssans og sociale evner. Nørgård giver 24/6 – kærlighed, familie og varme relationer. Hvad kan gå galt?
Bag navnet gemmer sig dit livstema – er dit i balance?
Når de to navne kombineres, skabes et livstema med indre tomhed og et falsk behov for ydre anerkendelse. Man mister kontakten til egne behov og forsøger at fylde hullet op med sukker, alkohol, overarbejde eller andet, der dulmer. Mange oplever også, at de kæmper og kæmper – men aldrig rigtig lykkes. Og her taler vi kun om de overfladiske vibrationer. Dykker man dybere ned, finder man endnu mere ubalance.
Men det er jo bare et navn, tænker du måske?
Nej. I numerologien er dit navn din energi. Det er dit aftryk i verden.
Ændrer du det uden forståelse for helheden, kan du risikere at sætte dig selv på en vej fuld af modstand og indre uro – selvom du troede, du gjorde noget godt for dig selv.
Her går det ofte galt: Navne med energimæssige udfordringer
Her er et lille udpluk af for- og efternavne, jeg ofte ser hos dem, der ikke har oplevet den store forandring, de håbede på:
For- og mellemnavne:
Cecillie, Betinna, Christian, Lotte, Oliver, Malthe, Gitte, Isabelle, Tezza, Viggo, Johnny, Eliott, Rose, Simone, Thomas, Freddy, Frederik.
Efternavne:
Schou, Mølgård, Nørgård, Bruun, Hertz, Petersen, Pedersen, Eriksen, Bonde, Bjerregård og Nielsen.
Hvis du har et eller flere af disse navne og føler, at der er noget, der ikke helt fungerer i dit liv – selv efter et navneskifte – så er du ikke alene. Og det er aldrig for sent at rette op.
🔍 Vil du have mig til at kigge på dit numeroskop?
Jeg tilbyder et kort, gratis tjek af dit navn. Jeg laver beregningerne og giver dig en kort vurdering af, om der er ubalancer, og hvordan de kan opleves.
Navneskifte er en rejse – og den skal tages med respekt, ro og faglig støtte.
Du fortjener det bedste setup for dig.
Skriv endelig til mig, hvis du er nysgerrig 🌿
👉 Send mig en mail på [contact@numerologiforalle.dk] eller brug kontaktformularen.
Skriv dit fulde navn, som det står i cpr og fødselsdato, så jeg kan lave beregningen for dig.
Hvis jeg ser, at der er noget, der ikke stemmer, får du en kort tolkning og mulighed for at booke en navneskifte-session til en særlig pris.
Du behøver ikke tage rejsen alene. Jeg hjælper dig gerne på vej. 🌿