Energierne skifter jævnligt
Er du fx i den 8-årige periode, hvor du bliver påvirket af Saturns energier, så kan du roligt regne med, at det bliver en tid med skæbnebetonede begivenheder, som fx nyt job, ny uddannelse, bryllup, fødsel eller lignende, men det kan også handle om skilsmisse, afskedigelse, sygdom, dødsfald o.l.
I numerologisprog kalder vi disse energiskift for skæbnerytmer. Skæbnerytmerne fortæller altså om de energiskift, du skal igennem i denne inkarnation.
Så hvilken energier ligger du i nu
Alle der fx er født i 1992, står nu i en 3-årig periode influeret af Jupiter, hvor det handler om fokus på karriere, succes, vækst og ekspansion.
I år 2022 skifter hele årgang 1992 skæbnerytme, dvs. der kommer et energiskift, og herefter kommer det så til at handle om familie, kærlighed, sammenhold og tradition. Denne periode varer 6 år og er under indflydelse af planeten Venus.
Derfor står alle født i 1992 nu i året før deres såkaldte skæbneår, som altså i dette tilfælde så er år 2022. År 2022 kan derfor forventes at blive mere turbulent end normalt for alle, der er født i år 1992. Året før skæbneåret er også altid karakteriseret af flere energiskift end normalt, så det er ikke usædvanligt at opleve to mere eller mindre turbulente år i træk, når skæbnerytmen skifter.
Flere energiskift
Står du derfor i året før dit skæbneår, så vil du opleve flere energiskift, ikke alene i skæbneåret, men også i året før skæbneåret.
Er du fx pt. i den 8-årige periode, hvor du bliver påvirket af Saturns energier, så kan du roligt regne med, at det bliver en tid med skæbnebetonede begivenheder som nævnt ovenfor.
Alle der er født i år 1954, 1955, 1957, 1961, 1969, 1976 m.fl. befinder sig her, og kan derfor ikke undgå at mærke Saturns energier.
Saturn er også kendt som den strenge læremester, der udfordrer dig på styrke, modenhed og ansvar. Faktisk kan man sige, at Saturn tvinger dig ud i selvudvikling, og lærer dig at tage ansvar for dine handlinger, så du kan udvikle dig som et modent, ansvarligt og selvdisciplineret menneske.
Hvornår skifter skæbnerytmerne
Den mest almindelige skæbnerytme er 1-2-4-8-7-5 rytmen, der betyder, at du først gennemgår en 1-årig skæbneperiode, så en 2-årig, så en 4-årig osv. osv. med dertil hørende temaer i dit liv og dagligdag.
Skæbnerytmen følger en fast rytme livet igennem, så du bliver derfor influeret af de forskellige planeter flere gange i dit liv.
I den 1-årige skæbnerytme står du i Solen. Under Solens påvirkning handler det om dig, din personlighed og dit ego, herunden essensen af hvad der gør dig unik. Solen sætter fokus på din identitet og dit ansigt overfor verden.
I den 2-årige skæbnerytme er det Månens indflydelse, der gør sig gældende og det betyder, at der bliver sat lys på dit følelsesliv, dine emotionelle sider, dine instinktive og ubevidste reaktioner.
De tal/planeter du står i, handler om din selvudvikling på et højere plan. Har du et belastet numeroskop med stærk ubalance, så bliver dit liv også tilsvarende mere udfordrende.
Kunne du tænke dig at vide, hvilket tema du står i lige nu
Og hvornår du rammer et skæbneår, så skriv til mig.
Du får også information om, hvorvidt du er en ung/gammel sjæl, og lidt om dit numeroskop med fokus på dine udfordringer.
Dette får du pt. for 149,- kr.