Alt om numerologi - Ofte Stillede Spørgsmål
Hænger dit navn sammen med hvordan du oplever dit liv?
Ja, det er der rent numerologisk set ingen tvivl om! Ovenstående vending "Dit navn - dit livs overskrift" er lånt fra Bibelselskabet, der samtidig skriver:
“I Bibelens univers har navne en stor og afgørende betydning. Helt konkret udtrykker de ofte bærerens personlighed. Navn og skæbne smelter sammen, og navnet er således selve overskriften på personens liv.
Der er flere eksempler på, at kendte bibelske personer har skiftet navn og dermed fået en højnet status eller en ny opgave i livet. Se nogle af de mest kendte bibelske navne-ændringer her:
Abram til Abraham,
Jakob til Israel,
Simon til Peter,
Saulus til Paulus.”
Bibelen synes ikke at nævne noget om numerologi, men at det må være knyttet sammen med numerologien, giver vist sig selv.
Hvad er numerologi
Og kan det være relevant for dig?
Ja, det kan det, fordi du – set fra et numerologisk perspektiv – med et ‘dårligt’ navn kan tiltrække en masse kedelige og ikke ønskede omstændigheder...
Numerologi er kort fortalt læren om tallene og deres energier. Hvert bogstav tilhører et bestemt tal, og hvert tal har en bestemt energi og vibration.
I numerologi bruges din fødselsdato og dit navn som udgangspunkt for et såkaldt numeroskop, som beskriver din skæbne – men vel at mærke en skæbne, som ifølge numerologien kan ændres, hvis du er villig til at skifte navn (modsat fx et horoskop, hvor du må acceptere det, du er født med).
Ved at analysere bogstaverne i dine navne + din fødselsdato, kan numerologien aflæse, hvem du grundlæggende er som menneske.
Hvor stammer den numerologiske viden fra
Ordet numerologi er sammensat af det latinske ord ”numerus” (nummer) og det græske ord ‘logos’, som betyder læren om, viden, tanke eller udtryk.
Numerologi er en mundtligt overleveret tradition, som er så gammel, at de oprindelige rødder er gået tabt. Det vil sige, at ingen ved præcis, hvorfra numerologi stammer.
Men det man ved fra historiske kilder, er, at numerologi har rødder flere steder i oldtiden og i nogle af de tidligste civilisationer. Blandt andet kan der findes numerologiske skrifter og beregninger fra oldtidens kulturer i Indien, Mesopotamien og det gamle Grækenland.
I sin oprindelige form er numerologi højst sandsynligt mange, mange tusinde år gammel.
Numerologi er kort fortalt læren om tallene og deres energier. Hvert bogstav tilhører et bestemt tal, og hvert tal har en bestemt energi og vibration.
I numerologi bruges din fødselsdato og dit navn som udgangspunkt for et såkaldt numeroskop, som beskriver din skæbne – men vel at mærke en skæbne, som ifølge numerologien kan ændres, hvis du er villig til at skifte navn (modsat fx et horoskop, hvor du må acceptere det, du er født med).
Ved at analysere bogstaverne i dine navne og din fødselsdato, kan en numerolog afkode, hvem du grundlæggende er som menneske, herunder se dine styrker, svagheder og ikke mindst dit potentiale.
Det er endvidere muligt at se, hvilke udfordringer du inkarnerede for at erfare og opleve i dette liv.
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor mennesker tænker og reagerer så anderledes end dig? Hvorfor er vi så forskellige?
Ifølge det numerologiske univers er der ni forskellige mennesketyper, der alle har hver deres styrker, svagheder og forcer. Vi er altså født med forskellige talenter, egenskaber, evner, potentialer og længsler. Ved at kende de ni forskellige grundtyper, så mener jeg at man allerede er godt på vej til at blive et mere tolerant menneske.
Faktisk giver numerologi dig tillige selverkendelse og indsigt i, hvordan andre mennesker ser og opfatter dig.
Med numerologiens værktøjer får du mulighed for at reflektere over dit liv, og forstå hvorfor det er/har været, som det er.
Er du blevet nysgerrig og vil gerne vide mere, så anbefaler jeg at du starter med en grundtolkning eller den mere omfattende udvidede tolkning.
Og hvorfor vælge mig?
Du får en ret præcis beskrivelse af de vigtigste karakteristika omkring din personlighed.
Din grundvibration bruges til at definere, hvilke karaktertræk, styrker og svagheder, du har med dig.
Grundvibrationen udregnes på baggrund af den dato, du er født. Den udregnede grundvibration hænger sammen med en planet og giver dig nogle helt særlige karakteristika.
Grundvibrationen er det mest dominerende tal i numeroskopet og 'dikterer' langt størstedelen af vores personlighed.
Der er ni grundvibrationer, og de hænger alle sammen med planeterne i vores solsystem.
Navne-energier fremkommer ved at lægge konsonanter og vokaler i dine navne sammen. Når de er lagt sammen, fremkommer et tal, der numerologisk set står for nogle helt særlige karakteristika.
Ved at kende dine navnes talenergier, får du ikke alene selvindsigt og mere viden om dig selv, men også kendskab til nogle af dine mest fremtrædende personlighedstræk og kan ud fra disse vurdere om du eventuelt har lyst til at gå videre med et navneskift.
Ordet numerologi er sammensat af det latinske ord ”numerus” (nummer) og det græske ord ‘logos’, som betyder læren om, viden, tanke eller udtryk.
Numerologi er en mundtligt overleveret tradition, som er så gammel, at de oprindelige rødder er gået tabt. Det vil sige, at ingen ved præcis, hvorfra numerologien stammer.
Men det man ved fra historiske kilder, er, at numerologi har rødder flere steder i oldtiden og i nogle af de tidligste civilisationer. Blandt andet kan der findes numerologiske skrifter og beregninger fra oldtidens kulturer i Indien, Mesopotamien og det gamle Grækenland.
I sin oprindelige form er numerologien højst sandsynligt mange, mange tusind år gammel.
Et numeroskop er en beregningsmodel, der viser alle de tal og energier, du har med dig.
Dit numeroskop består af din fødselsdato og dit fulde navn, som det står i CPR-registret. Disse to informationer danner grundlag for alle de talvibrationer, der spiller ind på dig og dit liv.
Når du vælger at skifte navn via en numerolog, får du et navn, der understøtter din fødselsdato, hvilket giver dig mulighed for at blive den bedste version af dig selv.
Årstalsrækker er en slags fremtidsprognose, der dannes af tal fra dit numeroskop. Dit numeroskop udregnes på baggrund af dine navne og fødselsdag plus de globale numerologiske energier.
Det er på den måde, en numerolog kan se, hvilke energier og temaer du kommer til at gennemleve i fremtiden.
Årstalsrækker fortæller om temaer og energier for dig personligt, og afslører fx hvornår du har gode chancer for at møde kærligheden, for at skifte bopæl, få et nyt job eller lignende, men også hvornår du har risiko for tab, stress, energiforladthed med videre.
Der er dog ingen, der fuldstændigt kan forudsige fremtiden for dig eller nogen anden.
Det, man kan se i årstalsrækkerne, er tendenser, mulige scenarier og mønstre.
Når det er sagt, må jeg sige, at jeg personligt selv oplever, at årstalsrækkerne er ret præcise, dog kan der i forhold til årstalsrækkernes tidsintervaller sagtens opstå tidsmæssige forskydninger på mellem 6 – 10 uger.
Jeg er uddannet i den kaldæiske numerologi efter August Darius Danielsson's principper.
Denne viden har jeg valgt at kombinere med Numerologerne.dk's viden og kompetencer, og anvender derfor deres formler, der udover hovednumeroskopet også beregner de mest optimale undernumeroskoper.
Kaldæisk numerologi betegnes også som oldtidens numerologi, og er den ene af tre 'retninger' inden for numerologi.
Den kaldæiske numerologi har til formål at løfte hele menneskeheden op på et langt højere (guddommeligt) bevidsthedsniveau.
Alle navne består af både konsonanter og vokaler (bortset fra få tilfælde).
Når man beregner et navns talvibration, lægges værdierne for konsonanterne og vokalerne sammen.
Men alle konsonanterne i navnet lægges også sammen, og det er dette tal, som kaldes for konsonantværdien. Ligeledes med vokalerne.
Lad os tage et eksempel. Navnet Lotte giver en rigtig god talvibration, nemlig 23/5.
For at finde konsonantværdien lægges konsonanterne L, t og t sammen. Det giver 11, som i numerologisprog skrives 11/2. Vokalerne o og e giver 12, når de lægges sammen. Ergo 12/3. Både 11/2 og 12/3 er det, vi kalder for ubalancerede talvibrationer, så oplevelsen af at hedde Lotte, bliver farvet af usikkerhedstallet 11/2 og dramatallet 12/3.
Og det har virkelig en stor betydning for oplevelsen af navnet, at konsonant- og vokalværdier er harmonisk afbalancerede.
Det er desværre ikke alle numerologer, der er opmærksom på dette, så umiddelbart kan man godt have et navn med en optimal talvibration, som så viser sig at indeholde det, vi kalder for ubalancerede konsonant- og vokalværdier.
Dette vil for dig bevirke, at du stadig vil opleve virkningen af eventuelt 'ubalancerede' talvibrationer, og derfor bliver dit navneskift langt fra optimalt.
Den formel jeg anvender for navneskift, udregner også konsonant- og vokalværdier, så du får ved at tage et navneskift her, et 100% optimalt navne set-up.
Næsten alle talvibrationer indeholder både gode og dårlige sider. Der er dog flere talvibrationer, der stort set kun har dårlige sider. Men langt de fleste talvibrationer, har både en balanceret og en ubalanceret side.
Et eksempel på dette er talvibrationen 19/1:
- I balance har man let ved at omdanne projekter til guld, man får let succes, er optimistisk, spontan og frygtløs samtidig med en stor portion vindermentalitet. Man tiltrækker ubesværet held og synkronicitet.
- I ubalance ender projekter op i fiasko, man er for spontan og overvurderer derudover egne evner. Egoet er for stort, der handles for lidt og håbes for meget.
Du vil ofte kunne genkende dig selv i begge versioner.
Nogle talvibrationer er dog mere heldige end andre, og det er dem, vi bruger i forbindelse med tildeling af nye navne.
Karmisk slip er den betegnelse, nogle numerologer bruger i forbindelse med det tidspunkt, hvor talvibrationerne fra dit gamle navn er ude af dit system.
I den kaldæiske numerologi opererer man ikke med karmisk slip, fordi man mener, at der løbende pågår en proces, og at transformationen ikke er slut efter 5 år (efter 5 år fader de gamle navne dog ud, og man lander godt og grundigt i det nye numeroskop, men processen forsætter).
De gamle talvibrationer udfases altså sideløbende med, at de nye integreres, så der vil være en periode, hvor du er påvirket af begge navne.
Hvis du mærker modstand på at skifte navn, er det helt naturligt og kan handle om flere ting. Det ene er at vi alle identificerer os med vores navn, og at det vitterligt føles som om vores fødenavn er en del af vores DNA.
Eller du kan have forbehold omkring dit efternavn, som måske er et slægtsnavn, der giver hele familien identitet og et helt særligt tilhørsforhold, eller dine forældre er døde, og du vil gerne bibeholde deres efternavn som en slags hjertebånd.
Det er helt forståeligt, og jeg vil forsøge at komme så tæt på dine ønskede navne som muligt, men ofte er det ikke altid muligt at bevare disse.
Det du i denne situation skal gøre op med dig selv, er om 'familie-karmaen' skal forsætte, eller om du skal være den person, der er med til at bringe nye positive og lette energier ind i din families 'DNA'.
Jeg forstår godt, at de fleste gerne vil beholde dele af deres oprindelige navn, og jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dette.
Om det er muligt at efterkomme afhænger af, om de navne du har i forvejen har ’gode’ talvibrationer og om de passer til den grundvibration, du er.
Hvis ikke dine ønskede navne umiddelbart kan anvendes, så kigger jeg efter gode alternativer, som fx at sammensætte dit fornavn med et andet navn.
Du har også mulighed for at sende mig navneforslag, og så ser jeg om det er muligt at efterkomme, eventuelt med en alternativ stavemåde.
JA. Imidlertid er der, når en numerolog laver et navneskift, adskillige variable, der skal passe sammen.
Jeg har dog endnu ikke haft nogle kunder, hvor vi ikke i fællesskab har kunnet finde en løsning.
Det er muligt at konstruere sit navn selv i samarbejde med mig (både fornavne og efternavn), men vær opmærksom på at der kan gå op til et helt år i sagsbehandlingstid for nykonstruerede navne.
Det vil være din fødselsdato, der afgør hvilke nye navne, du har mulighed for at få grundet de særlige formler, der knytter sig til de forskellige grundvibrationer.
De fleste skal have fire navne i alt, og det skyldes, at med fire navne får du en bred vifte af ’nye’ talenter og egenskaber med dig.
Grundvibrationerne 6 og 9 kan ’nøjes’ med tre navne i alt, mens alle andre grundvibrationer skal have fire navne i alt.
Det er meget individuelt, hvor hurtigt man oplever effekten af de nye talvibrationer. Men det begynder faktisk allerede dag 1 og sikkert, men gradvist vil dine nye navne begynde at integrere sig.
Langt de fleste mærker som sagt de nye højt vibrerende talvibrationer lige efter navneskiftet, hvilket virkelig kan give et energi- og humørløft. Andre mærker først en effekt efter et godt stykke tid.
Fælles for de fleste er, at der kommer en periode i løbet af 6 - 8 måneder efter navneskiftet, hvor du virkelig kan mærke at dine gamle temaer og issues kommer op til overfladen, og du så 'igen' bliver konfronteret med dem, for endegyldigt at slippe dem en gang for alle.
Det er meget individuelt, hvordan din transformation opleves, da det også afhænger meget af, hvilken grad af ubalance du tidligere har haft i dit samlede navne set-up.
Dine nye talvibrationer integreres som sagt gradvist, og først efter ca. 5 år er du fuldt transformeret.
De fleste fortæller dog, at de mærker meget positive ændringer efter ca. 2 – 3 år.
Ja, det kan du sagtens. Hvis du af forskellige årsager ikke har lyst til gå ud i offentligheden med dit nye navn, så kan du sagtens fortsætte med at kalde dig ved dit gamle navn.
Det er nemlig registreringen i CPR registret, der tæller. Dit navneskifte går dog selvfølgelig videre til offentlige instanser så som bank, sygesikring, forsikringsselskab osv.
Det korte svar er ja! Det skal dog igennem en godkendelsesprocedure først, som automatisk går i gang, når navneændrings ansøgningen sendes ind via borger.dk.
Du skal således ikke foretage dig noget yderligere for at få dit nydannede navn godkendt, da myndighederne i forbindelse med din ansøgning automatisk sørger for at sende dit nydannede for-, mellem- eller efternavn videre i systemet med henblik på eventuel godkendelse.
Der kan være en sagsbehandlingstid på helt op til 12 måneder, men som oftest er ventetiden dog væsentligt kortere.
Ja, du kan fortsat anvende dit nuværende firmanavn både på dit website, din facebook-side, på dine brochurer og så videre, så dine kunder stadig kan finde dig og ikke bliver forvirret over et navneskifte.
Det helt afgørende er nemlig det navn, der er registreret i CVR-registret, som fungerer på præcis samme måde som et navneskift fungerer i cpr.-registret.
Der er mange virksomheder, der kalder sig noget helt andet i CVR-registret end deres officielle firmanavn, også selv om de ikke har været i kontakt med en numerolog.
Det er i dag hurtigt og nemt at skifte navn. Det foregår online, og tager ca. 10 minutter. Fra du har været inde og ansøge om nyt navn på borger.dk går der alt fra to timer til et par uger (eller mere hvis et eller flere af dine navne skal godkendes først), før din navneskift er ændret i cpr.-registret.
Sådan gør du:
- Gå ind på borger.dk
- Følg vejledningen
- Skriv dine op til tre fornavne på fornavns-pladsen
- Efternavnet skrives på efternavns-pladsen
Hvilke kort skal skiftes:
- Sygesikringskort
- Hævekort
Du kan søge om nyt sundhedskort (gult sygesikringsbevis) på borger.dk
Du behøver ikke at skifte:
Kørekort (det er gyldigt, til det udløber)
Pas (det er gyldigt, til det udløber)
Selvom du skifter navn, behøver du ikke skifte pas og kørekort ud. De er begge gyldige indtil udløbsdatoen. Du skal dog være opmærksom på, at du i nogle tilfælde skal oplyse dit gamle navn, selvom du ikke længere hedder det. Det kan eksempelvis være, hvis du køber en flybillet. Det navn, der står på din flybillet skal være identisk med det navn, der står på dit pas.
Skift navnet på din postkasse
Husk at sætte dit nye navn på postkassen, ellers får du ikke din post, og den bliver returneret til afsender.
Øvrige kort
Du kan løbende skifte alle dine andre kort ud, så der ligger slet ikke et stort arbejde i det at skifte navn 🙂
Nej, du behøver ikke at gå offentligt ud med dit nye navn.
Det der tæller, er det navn, du er registreret med i CPR registret, så hvad du oplyser til dine omgivelser, er fuldstændigt underordnet.
Du kan blive ved med at bruge dine gamle navne, hvis det passer dig bedst, men naturligvis skal du bruge de navne, der er registreret i CPR registret i forbindelse med myndigheder.
Så hvis du har lyst til at fortælle alle, at du har skiftet navn, så er det det, du gør.
Hvis du har et navn, der giver et 1-cifret tal i sum, så skal du lægge din grundvibration til. Din grundvibration finder du her!
Giver det stadig en sum under 10, så skal du lægge 9 til, og så har du din to-cifrede talværdi.
Du er deruover velkommen til at kontakte mig via messenger eller kontaktformularen hvis du er usikker på dine navnes tal-energier.